Lær mig, nattens stjerne,
at lyde fast og gerne!
ej at vige fra den vej,
himlens Gud tilmålte mig!
Lær mig, nattens stjerne!

Lær mig, markens blommer,
at bie på min sommer,
midt i verdens dybe ve
at spire under vintersne.
Lær mig, markens blommer!

Lær mig, golde hede,
du brune lærkerede,
nøjet med en fattig høst,
at huse sangen ved mit bryst!
Lær mig, golde hede! 

Havets bølgehære,
lær mig mit åg at bære,
og som I, når sol går ned, 
at spejle lidt af himmlens fred!
Læer mig, havets bølge!

Læer mig, grønne lunde,
at skygge, om jeg kune,
hver som kommer mig forbi,
ven og fjende, på min sti!
Læer mig, grønne lunde!

Sol i aftensvale,
lær mig den kunst at dale!
Kun mod nattens dyb at gå,
for nyfødt atter at opstå!
Lær mig, sol, at dale!