by Johannes V. Jensen (1873 - 1950)
Language: Danish (Dansk)
Vintergæk er brudt af mulden kækt eranthis trodser kulden. Spurven solforrykt i sind tjipper i en nøgen lind. Solet smiler husfacader gennem lange, lyse gader. Blussende som hyacinter, blide som den blide vinter skolebørn fra skole går, byens allerbedste vår. Frisk som føl på eng med bogen under armen hopper pogen. Søster med en gylden fletning, tankefuld forandrer retning, med et stort og skyldfrit blik, mod en fristende butik. Hjem hun vanker, sval som vinden, med en bismarcksklump i kinden. Stoltelig vor lille broder, går spadseretur med moder, benene er meget små, han må trave mer' end gå. Tyk og tapper stumpen render, krokusblå de søde hænder. Noget summer, se en flyver! Over tårn og tind han klyver. Sjælland ser han fra sin sky, Sverrig, skibe, sund og by! På en stråle sol vi rider, eja, nu og alle tider.
Composition:
- Set to music by Poul Schierbeck (1888 - 1949), "Tidlig vår", op. 42 no. 11, published 1938/9?, from Alverden går omkring, no. 11
Text Authorship:
- by Johannes V. Jensen (1873 - 1950)
Go to the general single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
This text was added to the website: 2008-03-24
Line count: 30
Word count: 140