Her, hvor den græsrige Slette
Støder til Strandens Næs,
Vil jeg paa Brinken mig sætte,
Dybt i det bølgende Græs.

Efteraarstiden nu kommer;
Svalerne samle sig.
Nordiske, heldende Sommer,
O, hvor fortryller Du mig!

Snarlig Du Afsked vil tage;
Skoven er dunkelgrøn;
End Dine yndigste Dage
Fryder dog Sletternes Søn.

 ... 

Vinden fra Havet mig kjøler;
Medens jeg ungdomsfro
Sidder ved Stranden, jeg føler
Sjælens forklarede Ro.