O, pige, vil du høre dig en sang,
mens vi ganger at spadsere os en tur,
ja, en sang ifra Amerikka
hvor mormonere og menskeædre bor.
      Trallera, mens vi står,
      trallera, mens vi går,
      trallera, mens vi danser i det grønne.

Der var en kone udi Wasjington,
hun var skjøn at skue som få.
Hun var klædt i atlaskeskjole
med alskens dingelinger hængte på.
      Dingeling, mens vi går
      dingeling, mens vi står,
      dingeling, mens vi danser i det grønne.

Den pene kone hun havde sig en mand,
han var fæl og så hæsligen ud.
Og i panden havde han nogle
krussediller, krusseduller som en stud.
      Krussedil, mens vi står,
      krussedul, mens vi går,
      krussedulle, rulle, rum i det grønne.

Og blodet det spruded på det gyldende tapet,
og elskeren skreg som en gris.
Og da de så begge var døde,
skjød manden sig selv naturligvis.
      Akkamej, mens vi står,
      akkamej, mens vi går,
      akkamej, mens vi danser i det grønne.

O, min pige, sig vil du have mig til mand,
skal vi knytte kjærlighedens bånd?
Men o! du må altider huske
på den troløse udi Wasjington.
      Husk på det, mens vi står,
      husk på det, mens vi går,
      husk på det, mens vi danser i det grønne.

Men hvis du siger nei, at du ikke vil mig ha,
så kan du såmæn lade vær'.
For jeg ved en pige i Chikago,
hun er penere end nogen pige her.
      Trallera, mens vi står,
      trallera, mens vi går,
      trallera, mens vi danser i det grønne.