Sælsomme gjest!
lister dig legende let gjennem kveldene,
döser i drivende taage paa fjeldene,
klædt i sydvest;
smyger dig syngende, hjerteforyngende
ind i mit syn,
lægger dig klyngende, nervebetyngende
over mit bryn, over mit bryn.

Manende skald!
vækker den gjærende saft i det værende,
lægger til fortidens rödder den skærende
öxe til fald;
stryger saa klælende, tankebesjælende
ungdommens kind,
dysser saa kvælende, aandedrætstjælende
oldingen ind, oldingen ind.

Hellige vaar!
Har jeg det bævende drag af det strævende?
Er jeg et spirende skud af den levende
trang, som bestaar?
Eller gaar fældende, livsovervældende
vældig din flom,
henover trællende tanker, som ældende
dör for din dom? dör for din dom?
Hellige vaar!