Ja, nu skal du dog vide det,
Du söde, blonde Mö,
Med Barmens glindsende Sölvernet
Og Öiets dybe Glöd,
Ja, nu skal du dog vide det,
En Gang, og så aldrig mer,
At eme dig jeg elsket har
Og ingen, og ingen fler.

Græd ej, min Rose, jeg beder dig 
Ei tage dig det så nær,
Du hörer jo nu en Anden til,
Gid du må hav' ham kjær,
Og gid at det måtte glæde dig
Når himmelen mörk du ser
At ene dig jeg elsket har
Og ingen, og ingen fler.