by Hermann Wildenvey (1885 - 1959)

Tidlig Sommermorgen
Language: Danish (Dansk) 
Der var solskinn paa min sommerø i morges henved fire,
og det suste høit og hellig i en konglesvanger gran.
Og en røst fra himlen jog mig atter til min lire,
og min lyre lød saa skjønt, som var den aandet paa av Pan.

Og min ø den laa saa barnemild og smilte vel til nogen,
ja kanhænde til en gud, som intet gudenavn har faat.
Og det var som om en skaper gik og nynnet gjennem skogen
om at allting var vidunderlig og saare, saare godt.

Og slett aldrig kunde himlen mere morgenblaa sig høine
over sol og jord og jammerdal og aker, eng og vang.
Og smaa blomster stod langs stierne med aabne ar og øine:
Tænk, de takket for den naade at faa blomstre end en gang.

Men saa fløitet der en sangfugl mellem morgendiamanter
og den indbød Gud og verden til en kongelig koncert.
Og skjønt Gud og verden regnet den til skogens dilletanter,
gav den sangene da capo, som dens hjerte havde lært.

Kjære sanger, hvor du trøstig disket opp med denne trille,
skjønt du mener som så mange, at en tone er ditt alt;
du lar ingen mismodsanen fra din dyre sang deg skille,
du har aldri presentert deg som jordens lys og salt.

Der er sangere i verden med forunderlige evner,
og de opper seg og skriver sine sange i en bok.
Der er ogsaa mangen sangersjæl, som verden aldri nævner
og som sang til salig tidsfordriv og glemtes i sin krok.

Der var solskin paa min sommerø i morges henved fire,
og nu sammenharmoneres der et sangkor i en gran.
Jeg vil selv akkompagnere med min morgenstemte lire...
Hvilken lykke for en lyre, dette aandepust fra Pan!

E. Alnæs sets stanzas 1-4, 6-7

Authorship

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive)


Researcher for this text: Johann Winkler

This text was added to the website: 2020-11-25
Line count: 28
Word count: 285