End ligger jorden i sneens svøb,
lystigt pa søen er skøjteløb,
træerne pranger med rimfrost og krager,
men i morgen bestemt det dager;
solen bryder den tunge sky,
våren rider sommer i by,
pilen kaster de uldne vanter.
Spil op, musikanter!
Alle småfugle! Stem i, stem i:
"Nu er vintertiden forbi!"

0, hvilket kys af den varme sol!
Kom, pluk skovmærke og martsviol.
Det er, som skoven sit åndedræt holder,
nu i en nat hvert blad sig udfolder,
kukkeren synger, du den forstår,
hør, du skal leve i mange år!
Verden er ung, vær ung med de unge,
lad hjerte og tunge
juble med våren, frejdig og fri:
"Aldrig  er ungdomstiden forbi!"

Adrig er ungdomstiden forbi!
Jordlivet er et helt trylleri,
solskin og stormvejr, glæde og smerte,
der er en verden lagt i vort hjerte;
den svinder ej som et stjerneskud.
Mennesket skabtes i billed af Gud,
Gud og naturen står evige unge,
vår, lær du os at sjunge,
hver Lille fugl stemmer med deri:
"Aldrig er ungdomstiden forbi!"