Og Solen går op med sitt gule Væld,
og Fuglene hopper og maurene gaar i det stille Fjæld.
Og Myggenes Sværme begynder at syde,
og Lyngens og Blaaklokkers Hjerte slaar
med skjælvende Lyde.

Der frugtes og grødes en Sommernat,
naar Kloderne hvisker hinanden
sit Savn og Stævne har sat.
Det var sig engang, at en Sjæl var tilstede,
da Jorden aabned sin længtende Favn
og Stjernen var nede.