Min doktor er en ærlig mand,
han siger: Du må drikke
alt hvad du vil, undtagen vand,
det ene duer ikke,
med mindre det bli'r lavet til
med rom, citron og sukker,
thi da du intet finde vil,
som tørsten bedre slukker. 

Og mange ting forvolde tørst,
som man knap skulle tænke,
men dog erfaring lærer: Først,
ifald du får en enke,
der piner dig til døde med
sin salig husbonds dyder,
da bliver ganen tør og hed,
punch kvæger da og fryder. 

Dernæst, om du har en rival,
som din Clarisse sælger
sin hånd for guld, da er du gal,
ifald du strikken vælger. 
Nej, dersom du på sådan spot,
som gerne sker, fornemmer
en heftig lyst til noget vådt,
punch gør, du alting glemmer. 

Fremdeles: Om du i en il
den dårskab har begået
at lide på en hofmands smil
og dog ej embed fået,
så tro din doktor på hans ord
han vil dig ikke ilde:
Punch er på denne falske jord
den bedste trøstekilde. 

Tilsidst: Hvis Plutus dig har glemt
med sine gyldne gaver,
da er det sandelig helt slemt:
dog, om du endda haver
kredit hos nogen ærlig vært
kun på en tremarks-bolle,
skal du, før den er halv fortært,
dig for en Krøsus holde.