Vi står og synger på hamars Grav,
hvor Neslen gror under Foten,
selv Minnesteinen er broten av
og Alting rubbet med Roten.
At Storhed her var svundet hen
ei Nogen drøyme skulde,
hvis Kirkens Bogar ei stod igjen,
som Kjæmpens Knokar af Mulde.

Men Hedemarken er like rik,
med Blomsterkrandse kring Panden,
og Mjøsen smiler i hver ei Vik,
som før den gjorde mod Stranden.
Og Furnesfjordens Leik og Lag
vi sjaa men kan ei skjeldre;
den ligger end den dag i Dag
som Drikkehornet til Veldre.

Og enno ringer sig Akers Vik
saa væn, som nogen er funnen,
og Vang og Stange dei ligg lik
eit Elskovs Smil ikring Munnen.
Og up fra Mjøsens dybe Grund 
sig hæver Helgeøya;
den er så rik, den er så rund,
den er som Barmen paa Møya.