Der ligger du i havet
med byer og med slot,
en rødmusset glut
på et silkebolster blåt,
en blinkende smaragd
i sin sølverne karm,
en blussende brud
i sin stærke brudgoms arm.

Mod nord bruser Kattegat,
ved siden sund og bælt,
mod syd sig spejler skoven
i det vatrede felt;
fra Krogen til Volmers slot,
fra Næs til Akselstad
er du med eng og skov og vand
et rigt broderet blad.

Om kæmpehøjen svæver
i natten skygger frem,
den gamle helt besøger
sin fordums storheds hjem;
i mosen dansen alferne
med strågule hår,
mens rørdrummen pavker
og nattergalen slår.

Når porthunden sover,
og månen er i seng,
de vævre nisser drille
både pige og dren;
knap galer morgenhanen
på bondegårdens toft,
så fjæler sig hver pusling
i kælder og på loft.

Den sommerglade lærke,
hun kvidrer højt i luft,
og jordbærret krydrer
skovsletten med sin duft;
mens ræv og hare pusle
rundt om i lune krat,
den brune hjort sig bryster
med sin kronede hat.

Når alting er til ende,
og natten stunder til,
når slukket er i mulmet
livssolens strålespil, -
ak, kunne jeg da lægge
til ro mig i din eng,
dit grønsværtæppe trække
over mig og min seng!