Der er jo de, som er Ho'de kun og Mave og Arme og Ben,
Jeg gratulerer de gode Folk, dem volder ej Verden Mén.
Men jeg blev nu støbt i et andet Metal,
Jeg fik et Hjærte i Bryst,
Og den kan rumme Alverdens Kval,
Men og så Alverdens Lyst.
Heisa, I Godt folk dernede, I er nu de, som I er,
I ser slet ikke de Vinger, som bærer mig op over Jer.

Der er jo de, for hvem Hobens Dom er ét med Højesteret,
Jeg gratulerer de gode Folk, de vandt deres Sag så let.
Men jeg blev nu støbt i et andet Metal,
Jeg hæved frejdig min Røst
Og blev end Hoben knusende gal,
Det øgede kun min Lyst.
Hejsa, I Godt folk dernede! I blev nu de, som I blev,
For mig kan I mene, hvad Fanden I vil, jeg skrev nu det, som jeg skrev.

Der er jo de, som lidt Kærlighed kan nippe så hist, så her,
Jeg gratulerer de gode Folk, de får just, hvad de er værd.
Men jeg blev nu støbt i et andet Metal,
Jeg spiller et højere Spil,
Et Spil, hvor det gælder Knald eller Fald,
Hvor Alt eller Intet jeg vil.
Hejsa, I Godt folk dernede! Jer volder Verden ej Mén,
For I, I kan nøjes med mange, hvor jeg kun kan nøjes med én.