Sig nærmer tiden, da jeg må væk
jeg hører vinterens stemme
thi også jeg er kun her på træk
og haver andensteds hjemme

Jeg vidste længe, jeg skal herfra
det hjertet ikke betynger
og derfor lige glad nu og da
på gennemrejsen jeg synger

Jeg skulle sjunget lidt mer måske -
måske vel også lidt bedre
men mørke dage jeg måtte se
og stormen rev mine fjedre

Jeg ville gerne I Guds natur
med frihed spændt mine vinger
men sidder fast I mit snævre bur
det alle vegne mig tvinger

Jeg ville gerne fra højen sky
udsendt de gladere sange
men blive må jeg for kost og ly
en stakkels gældbunden fange

Tit ligevel til en smule trøst
jeg ud af fængslet titter
og sender stundom min vemodsrøst
med længsel gennem mit gitter

Lyt og, o vandrer, til denne gang
lidt af din vej du hidtræde
Gud ved, måske det er sidste gang
du hører livsfangen kvæde

Mig bæres for, som ret snart I kvæld
af gitterværket vil briste
thi kvidre vil jeg et ømt farvel
måske det bliver det sidste