by Bjørnstjerne Bjørnson (1832 - 1910)
Translation Singable translation by Anonymous / Unidentified Author

Norrønafolket
Language: Norwegian (Bokmål) 
Norrønafolket det vil fare,
Det vil føre Kraft til Andre.
Kampens Glavind kaster Gjenglands,
Æren øger Folkets Arbejd!

Da vi kom fra Jorsaltoget,
Tændtes Sangens alle Bauner,
Og vor Ungdom stod om Luen,
Og det lyste langt af Landet.

Mangt som før var bredt øg mægtigt
Minskes nu og bort det bares,
Til Højsædet skred det Store
Styred Tankerne og Tiden.

Kvindens Krav til Ungersvenden
Nu blev Mod til mandig Idræt,
Modrens Krav til sine Sønner
Nu blev Mål med Eftermæle.

Om på Fjeld to Farmænd mødtes,
Måtte de om Toget tale,
I dets &Aelig;re, i dets Glæde
Brødre blev de, før de skiltes.

Ja, den Gamde, som sad efter,
Rejste sig på Krykkestaven,
Priste Gud, og sagde:  &Aelig;tten
Øger Arven, glad jeg farer.

Af Bedrift som ej fornyes
Føres Rust på Folkeviljen;
Evig und må &Aelig;ren være,
Og i Kampe kun den fødes.

Derfor går på Dragevinger
Over Havet, over Tvilen,
Atter de norrøna Kjæmper
Mod det Store i det Fjerne.

Text Authorship:

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive):

Available translations, adaptations, and transliterations (if applicable):

  • GER German (Deutsch) [singable] (Anonymous/Unidentified Artist) , title 1: "Das Nordlandsvolk"


Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]

This text was added to the website between May 1995 and September 2003.
Line count: 32
Word count: 162

Das Nordlandsvolk
Language: German (Deutsch)  after the Norwegian (Bokmål) 
Es will das Nordlandvolk ausfahren,
Andern seine Kraft zu zeigen.
Schwertes Schwang zeugt hellen Schimmer,
Ruhm spornt Nordens Volk zu Thaten.

Da man kam vom Jorsalzuge,
Lohten Baunen des Gesanges;
Unsre Jugend sah die Flammen
Weithin leuchten in die Lande.

Wohl manch ein Volk, das groß und mächtig,
Sank hinab nun, ganz vergessen.
Ehrensitz gebührt dem Großen,
Herrschend über Zeit und Denken.

Unsrer Mädchen Feuerblicke
Treiben Jünglinge zu Thaten,
Und der Mütter kühne Worte
Sichern Lob und Preis des Skalden.

Wenn sich im Land zwei Wandrer trafen,
Sprachen sie vom Jorsalzuge,
Ihm zum Ruhm und ihm zur Ehre;
Brüder waren sie beim Scheiden!

Selbst der Greis, der schwach vor Alter,
Scheute nimmer Todes Nähe:
Seines Landes junge Söhne
Mehren stets den Ruhm der Väter.

Wenn kühner Thatendrang nun rastet,
Rosten leicht der Helden Schwerter,
Ehre ewig jung muß bleiben,
Und im Kampfe nur wird sie geboren

Darum ziehn auf Drachenschwingen
Übers Meer kühn und verwegen
Unsres Nordens junge Kämpen
Gegen Großes in der Ferne.

From 2 Gesänge aus der Musik zu "Sigurd Jorsalfar" : (Schauspiel von Björnson) : für Solo, Männerchor und Orchester : op. 22 componirt von Edvard Grieg. Leipzig : Peters, [1893].

Text Authorship:

Based on:

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive):

    [ None yet in the database ]


Researcher for this page: Harry Joelson

This text was added to the website: 2008-04-09
Line count: 32
Word count: 164