Til Rosengaarden gik jeg i Jomfruens Baand;
  Der stod Roser og Lillier paa Enge.
Meer skjøn dog, end Lillien, var Jomfruens Haand,
  Naar Fingrene dandsed paa Strænge.
 
I Rosengaarden qviddred Smaafugle med Lyst;
  Der var lifligt i Sangfuglevrimlen.
Meer skjøn dog var Jomfruens smeltende Røst,
  End Fuglenes Sang under Himlen.
 
Paa Tiberstrømmen saae jeg, naar Dagen blev varm;
  Paa dens Bølger dvæled mit Øie.
Meer skjøn dog var Jomfruens bølgende Barm,
  Naar Tankerne fløi mod det Høie.
 
I Natten stod jeg ene, naar Maanen opgik,
  Og i Floden Smaastjernerne glimted.
Meer skjønt dog var Jomfruens tindrende Blik,
  End alle de Stjerner, jeg skimted.