Det lever i Ostindien en rov-edderkop
av skapning og av farve som en rød orchidé.
Den ligger midt i dagen for at se og at se,
med ben til alle kanter og med buken vendt op.
Den ligger der så længe og urørlig som døden.

Og sommerfuglen kjender ei den rov-edderkop,
han svirrer om den herlige, den røde orchidé
som ligger midt i dagen og hver sommerfugl kan se.
Han flyver ned på blomsten. Han flyver aldrig op.
Han fløi i favn med døden.
Så ligger orchidéen der så livløs som før.
Og nye sommerfuglefyrer søker den — og dør.
O hver gang ligger blomsten der urørlig igjen.

Min kjærest er som den.