Du danske mand! af al din magt
syng ud om vor gamle mor! 
En krans af hav og fjord blev lagt
om huset, hvor hun bor:
Mod grønne, side strande
går stærke, stride vande,
og over kornets guldglans
står vikingestenen vagt,
- står vikingestenen vagt. 

Syng ud, - og sorg fra fortids nat
bli'r smil på hver glædesdag,
vor himmel skifter farve brat,
men aldrig folkets flag. 
Som Danmarks blide kvinder
har røde-hvide kinder,
så lyser livets friskhed
fra frihedens dyre skat,
- fra frihedens dyre skat. 

Vort gamle land! af al vor magt
vi øger din rigdoms ring,
går fremad sejgt og uforsagt,
om ej i store spring. 
Og furer ploven landet,
så skurer kølen vandet:
Støt står den danske sømand
på havet sin vikinge-vagt,
- på havet sin vikinge-vagt.