Den spillemand snapped fiolen fra væg
og gik i den grønne skov,
- og gik i den grønne skov. 
Hej, piger små, en dans skal I få,
den gamle han gi'r vel forlov. 
En fejende dans med Per eller Hans,
hvordan det bedst kan falde. 
Jeg spiller for én, jeg spiller for to,
jeg spiller for en og alle! 
Bind dit skørt og flet dit hår,
læg an dit hovedklæde. 
I præstevænget dansen går
med fryd og megen glæde. 

Den bondemand fingred sig over sit skæg
og så mod den grønne skov,
- og så mod den grønne skov. 
Så lunt han lo: Nu ja, min tro,
så får jeg vel gi' jer forlov. 
Men lad ikke Per jer komme for nær,
lad Hans jer ikke bestjæle,
et kys eller to, det lader jeg gå,
men brug jer forstand med de dele! 
Bind dit skørt og flet dit hår,
læg an dit hovedklæde. 
I præstevænget dansen går
med fryd og megen glæde. 

Den bondeknøs slog sig over sin læg
og gik i den grønne skov,
- og gik i den grønne skov. 
I piger kær, vi danser med jer,
den gamle han gav jo forlov. 
Vi svinger jer, ret som var I så let
som dun og spindel for resten. 
Så går vi i skoven to og to
og snakker om lysning hos præsten. 
Bind dit skørt og flet dit hår,
læg an dit hovedklæde. 
I præstevænget dansen går
med fryd og megen glæde. 

Så gik da dansen, den var ej træg,
udi den grønne skov,
- udi den grønne skov. 
Der stod et spor i den bløde jord,
hvor fødderne tog sig forlov. 
Og skumringen kom, og pladsen stod tom,
det hvisket og lo mellem løvet. 
Da morgenen gryed, så gik der to,
men da var den ene bedrøvet. 
Bind dit skørt og flet dit hår,
læg an dit hovedklæde. 
I præstevænget dansen går
med fryd og megen glæde.