Se, det summer af sol over engen
honningbien vil fylde sin kurv
og der pusles ved bordet og senge
af den fattigste sisken og spurv
og der jubles hele dagen,
men mod kvælden bli'r alting så tyst
våren synger sin sang, det er sagen
og mit hjerte bli'r voks i mit bryst.

Der er sølvklang i majbækkens vove
gyldent skær gennem aftenen lang,
hver en grøft bliver blomstrende skove
langs den kornrige, bølgende vang.
disse bølger, oh, de stiger
med min sjæl over solskyens rand, -
rundt i verden er dejlige riger,
ingen vår som en maj i vort land!