Igaar orkan nu aander haver mildt;
blankt, gjennemsiktig blaat som ætherunden
Og tidvandsströmmens evje risler stilt langs klippen
hvor igaar det skummed vildt av bölgerne
     som bröd med brag af grunden.

Blaat, kjöligt hav, med bund af dagls sand
brudt mod dets flade tunge solblink luer.
En dampers rök langs horizontens rand
et bark rödt seil i sol; 
og ind ved land refleks af vi de maager

Blaat roligt hav men under hulker stön
som bange sjaeles bud fra fjerne kloder
Jeg hörer gjenlyd af orkaners drön
ser mænd i knæ pa dæk i havsnödbön
bland dem en gut, som raaber paa sin moder.