Mi Husbond wa en piinwon Rad,
en uend å gjerre Knark,
å tit, næer vi i Høstens ti
wa mæ ham i æ Mark,
Han skjældt wos ud u å læet wos høør,
wo Las wa åldtfo smo,
han kund jo ett blyw farre te
å leg æ Lastræ o.

Fræ tiele Muen te swoten Nat
han ferrmet å hænd i,
kons let han snakket mæ hans Kuen,
han kund jo ett fo Ti.
Hun passet bååde Huws å Haww
å fæk en hiel Flok Smo,
hun gik så tung, som hun håd fat
et Lastræ læijen o.

Mæ åld si Sled å Slæev han fæk
et Løwwnet træls å long,
hans Glee bløw tynd, men tyk å bre
hans Tæijnbog å hans Pong.
Han fæk en Graw    - a trowe knap,
han rolle i en lo,
om et di håd en stue Stien
te Lastræ læijen o.