Har nogen Lyst at kende
i Livets Høst og Vaar
Begyndelse og Ende
paa et lyksaligt Aar,
han lytte, hvor det lyder,
det Navn, som Engle fryder,
som er, hvad det betyder,
en sikker Frelsehavn:
Vor Herres Jesu Navn!

Ja, hører alle Sjæle,
som søge Bod for Savn!
enhver som ret vil knæle
i Jesu Kristi Navn,
han gladelig befinder,
for ham saa brat oprinder
et Aar med Rosenkinder,
med Smil, som Lykke spaa,
med Øjne himmelblaa.

Og Aaret, som begynder
saa godt i Jesu Navn:
Stat op, du arme Synder,
og gak til Fredens Havn!
det holder, hvad det lover,
her vinder han, som vover,
ej under, men langt over
hvad han i Kvæld og Gry
har drømt om Nytaarsny.

Thi hvordan sig og vender
i Løbet Vind og Blad,
det Aar dig saligt ender
i Lykkens Hovedstad,
hvor Himlens Port ej Lukkes,
hvor Livets Lys ej slukkes,
hvor Glæden, som nu vugges,
omstraaler som en Sol
sin høje Dronningstol.

Det volder ham, som raader
i Himmel og på jord,
opløser alle Gaader
med Naadens Almagts-Ord:
Den første og den sidste,
som alting saa og vidste,
som lod sit Hjærte briste,
at det i mange smaa
med Fryd kan evig slaa.

Han fødtes i det lave,
blev der og kistelagt,
men i den dødes Have
han blomstred op med Pragt;
lyslevende han troner
højt over alle Kroner,
hvor evig lydt det toner:
I Jesu Kristi Navn
er Bod for alle Savn!

Oprind da nu for mange
lyksaligste blandt Aar!
Kom, hilst af Englesange,
med en lysalig Vaar!
Guldlokket kom fra Østen
med Glædens Væld i Røsten,
med Rosenhaab om Høsten,
med Bod for alle Savn
i Jesu Kristi Navn!