Hvi vil du dig saa klage 
og jamre, kære Sjæl! 
dig selv med sorgen plage?
tro dog din skaber vel! 
Slaa dig i ham til ro!
han véd din Sag at vende
til en lyksalig Ende
ved Jesu Kristi Tro.

Gud aldrig dem forlader
i nogen Modgangstid,
som kænder ham for Fader
og slaar til ham al Lid;
ser det end farligt ud,
du tør ej ved at grue,
du skal dog Frelse skue
fra al Miskundheds Gud.

Om alle Døre lukkes,
hvor du vil spørge Vej,
om alle Lys end slukkes,
saa tab dog Modet ej!
Kun ti og taal og bi!
Vil Gud dig Hjælp tilskikke,
da kan al Verden ikke 
dér gøre Hinder i.

Midt ind i Fjendens Lejre
gak dristig med Guds Fred!
Den stærkeste maa sejre,
det er din Helt, du véd.
Om hele Helvede
sig end imod dig sætter,
det intet dog udretter,
Guds Vilje dog maa ske.

For alle Verdens Magter
ej frygter Guds de smaa,
alt, hvad de eftertragter,
de sikkert skal opnaa:
Guds Hjælp i alskens Nød,
Guds Trøst i al den Kvide, 
de friste maa og lide –
Guds Fred i Liv og Død.