Korsets Tegn og Korsets Ord 
Anstødsstenen er paa Jord,
over alt, hvor opad stævnes,
over alt, hvor Jesus nævnes
som den levende Guds Søn.

Korsets Tegn, naar det er tyst,
drages tit vel aabenlyst,
ikke blot med Fingre kolde,
men af Koglere og Trolde,
mens de mumler: ”hid og did!”

Men, med Korsets Ord i Pagt, 
Korsets Tegn med Englevagt
er en torn i Verdens Øje,
er en Bavn paa Sions Høje,
men paa Verdens Sprog en Brand.

Korsets Tegn og Korsets Ord
ved Vor Herres Bad og Bord
er det Kors, som alle Dage
Herrens Følge maa optage,
bære i sin Frelsers Navn.

Bar vi pine, bar vi Død
og al Verden med sin Nød,
men ej Korsets Tegn og Tale,
opad Bjærge, ned i Dale:
Korset var vor Anstødssten.

Derfor i hver Himmelegn
Herrens Aand gør Korsets Tegn
for vort Hjærte og vor Hjærne,
gør det til en Morgenstjærne
for Vor Herres klare Dag.

Derfor straaler som en Sol
over Aandens Talerstol
Korsets Ord med Liv og Varme,
favner os med Straalearme
i Vor Herres Jesu Navn.