Luk Øine op, al Kristenhed!
See hist, hvor Fuglen synger,
sig Bakke op og Bakke ned
end Kirkestien slynger!
 
Den snor sig over Mark og Eng,
imellem Korn og Blommer,
forbi saa mangen Fugleseng
i Vaar og tidlig Sommer

Luk Øren op, al Kristenhed!
og hør, at Guddoms-Manden
med Liv og Lys og Himlens Fred,
er og hos os opstanden!
 
her Aand og Liv er end hans Ord,
her vendes Sorg til Glæde,
og grant det mærkes ved hans Bord,
at han er selv til Stede.
 
Ja i vort Hjerte og vor Mund
er livets Ord det søde,
som i en Paaske-Morgenstund,
opstaaet fra de Døde.
 
Derfor udbrød en Morgensang
fra Hjærterne, som brændte,
da Jesus mødte os i Vang
og Himmel-Lyset tændte.
 
Lad os med Sang da haste hjem
til hans Apostles Dage,
og med dem  i Jerusalem
Velsignelsen modtage!