O hør os, Herre, for din Død!
O Jesus! hjælp os I vor Nød,
du selv os styr’ og raade!
Vor Agt du véd, o hør vor Røst,
send fra din Højhed Lys og Trøst,
for vi er stedt i Vaade.

Udsend den Aand, som al Ting véd,
hvis Liv og Lyst er Kærlighed!
vor Tunge han opgløde,
saa sandt og sødt vi sjunge om,
hvad nyt med dig til Verden kom,
saa nyt som Liv af Døde!

Ja, Guddoms-Sol, fuld stærk og blid!
o skin nu klar i Naadens Tid,
gør lang din Aften-Røde!
Lad blomstre op din Kirkegaard,
mens Fuglen sjunger som i Vaar
din Pris med Toner søde.

Ja, sig nu i din Faders Favn:
Min Fader! herliggør mit Navn,
hvor smaa end for mig græde;
saa det kan spørges vidt og bredt:
Mit Aag er godt, min Byrde let,
min Fred er salig Glæde!

O, da skal mangt et Øje lukt
sigaabne brat og tindre smukt,
helbredet af din Aande,
og mangen falmet Rosen-Kind
og mangt forvildet Barne-Sind
faa Bod for Brøst og Vaande!

Og for de smaa, som græd i Løn,
for de saa ej Guds kære Søn,
den Gang han var til Skue,
fra dem skal lyde højt i Sky,
Halleluja med Tunger ny,
at sprænge Himlens Bue!