Op, I Kristne ruster Eder!
Kristi Kæmper ud paa Vagt,
Fjenden sig til Strid bereder
og udbyder al sin Magt.
Op enhver!
drager Sværd!
Helved trodser Himlens Hær!

Følger eders Fyrste efter,
stoler paa hans stærke Arm.
Satan bruger alle Kræfter,
fnyser nu i al sin Harm,
for os gaar,
med os staar
Helten dog, som alt formaar.

Kristi blodbestænkte Fane
fører frisk i Striden ind,
og den daglig’ Kæmpevane
giver Kraft i Sjæl og Sind,
hvert et saar 
gør dig haard,
at du altid Sejren faar.

Dette haver sandt befundet
alle Helgens kække Mod,
som har kæmpet ud og vundet
styrkede i Lammets Blod,
skulde vi
da gaa fri,
alle Kristnes Kamp forbi?

Mangen vel har Trang i Livet
og dog ingen Frihed faar,
hvo sig Gud ej helt har givet,
stille hen i Angest gaar;
Kød og Blod
under Fod!
saa faar Kæmpen Lyst og Mod!

Op, i Jesu Navn at vinde,
vis er Sejren, Glæden stor,
om vor Pande vil vi binde
Vidnesbyrdets faste Ord,
lad det gaa,
som det maa!
Ordet evigt skal bestaa!

Er vort Liv i Gud forborgen,
smuldrer Støv i Graven hen,
paa den store Paaskemorgen
Sol for os staar op igen
viser grant,
det er sandt,
Jesus Døden overvandt!

Da skal Kristi Hær optræde,
om hans Trone stille sig,
Livets Krone, Lysets Klæde
gør os da vor Frelser lig,
Sejrens Sang,
Harpens Klang
varer evig, tænk en Gang!