Nu ringer alle klokker mod sky,
det kimer i fjerne riger. 
Hver søndag morgen højt på ny
stor glæde mod himlen stiger. 

Det toner med lov og pris og bøn
fra jord mod paradishaven:
Det var en søndag morgen skøn,
vor frelser stod op af graven. 

For os han vandred i graven ned,
han gik til de dødes rige,
til livet med stor herlighed
han ville for os opstige. 

Al verdens glæde begravet lå,
nu frydes vi alle dage:
Den glæde, søndags-solen så,
den har i verden ej mage. 

Der sad en engel på gravens sten
blandt liljer i urtehaven,
han peged med sin palmegren,
hvor Jesus stod op af graven. 

Og der blev glæde på jorderig,
lig glæden i engles himmel:
livskongen løfter op med sig
til livet sin børnevrimmel. 

Guds børn skal holde med engle bøn
med jubel i paradishaven:
Det var en søndag morgen skøn,
vor frelser stod op af graven.