by Bernhardt Severin Ingemann (1789 - 1862)

Til vor lille gerning ud
Language: Danish (Dansk) 
Til vor lille gerning ud
gik vi små fuldglade,
viljen så den kære Gud,
hjalp os, som vi bade. 
Nu er dagens lys udslukt,
lukt er snart vort øje. 
Giv vor lille gerning frugt,
Fader i det høje! 

Du, som viser dag og nat,
sol og stjerner veje! 
Livets underfulde skat
gav du os i eje. 
I hver barnesjæl på jord
har du lagt en kerne
til en blomst med himmelsk flor,
herlig som en stjerne. 

Lad den kerne underfuld
vokse i vort indre,
når der skinner sol på muld,
og når stjerner tindre! 
Lad det frø opvokse smukt
med din børnevrimmel
til at bære evig frugt
i din høje Himmel!

Authorship

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive)


Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]

This text was added to the website between May 1995 and September 2003.
Line count: 24
Word count: 111