by Hans Vilhelm Kaalund (1818 - 1885)
Paa det jævne, paa det jævne!
Language: Danish (Dansk)
På det jævne, på det jævne - ikke i det himmelblå! - Dér har livet sat dig stævne, dér skal du din prøve stå! Alt, hvad herligt du kan nævne, alt, hvad højt din sjæl kan nå, skal hernede på det jævne fast sin rod i livet slå. Komme ned, se det er tingen! dale glad som fugl fra sky, når med sang den sænker vingen, ikke falde tung som bly! komme ned og slutten ringen; være glad i kvæld og gry, elske verden, hade ingen, føle sig som født på ny! I det høje! I det høje! lyder det dig mere smukt? Funkler sværmerisk dit øje? Finder verden stolt din flugt? Vil du ej dit hoved bøje under livets strenge tugt? Vil du ikke marken pløje, før du høster markens frugt? Ak, den kunst er tung at lære, dyrkes kun af såre få, den uendelige svære, den: på jorden fast at stå, den: sin himmel med at bære overalt i hjertets vrå- den: sin skaber glad at ære det store, i det små! På det jævne skal du bygge, på det jævne skal du bo! Ej som krøbling, ej på krykke, ej med dyrets dorske ro! Med dit savn og med din lykke, med dit håb og med din tro skal du på det jævne bygge op til stjernerne en bro! På det jævne! På det jævne! Altid i min sjæl det klang, når med fantasiens evne kækt jeg mig fra jorden svang. Alt det andet vil sig hævne, er kun splid og undergang. På det jævne! På det jævne! Det er livets sejerssang!
Text Authorship:
- by Hans Vilhelm Kaalund (1818 - 1885), first published 1877 [author's text not yet checked against a primary source]
Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive):
- by Carl Nielsen (1865 - 1931), "Paa det jævne, paa det jævne!", CNW 238, FS 95 no. 1 (1920), published 1921 [ voice and piano ], from 20 Folkelige Melodier, no. 1, Copenhagen: Wilhelm Hansen [sung text checked 1 time]
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
This text was added to the website between May 1995 and September 2003.
Line count: 48
Word count: 263