Nu er det Nat,
Og Skellet, som blev sat
Af Gud vor Herre, inden Tiden blev.
Imellem Lysets klare Sø
Og Mulmets mørke Hav,
Det Skel er flyttet fra sin Grund --
Kun for en Stund,
Vel tør vi ydmygt haabe.

End glimter i det fjerne Vest
Et Skær fra Lysets tætte Vande,
Men de er stædt ej, heller fæst
Og ville brat henrinde.

I Folk i Borg og Fæste,
I, som paa Veje færdes,
Og I paa salten Sø,
Tager til at bede.
Inden Dagens Møde
Brat faar Overhaand.

1 tage til at lede
Jere Tanker fra Hus og Hjem
I lade jert Hjerte drive
Dem imod Himlen frem.
Thi Herren er god og miskundelig
Nu og evindelig.

Herre, nu komme de
Gode og Onde,
Syge og Sunde,
I Raab og Tale,
I Suk og i Korsets
Hellige Tegn.
Du høre dem alle efter din Naade,
Bønhøre dem efter din Vilje,
Du lade dem kristeligen bede !