Arion
( med klædelig Beskedenhed) .
Det hele er en ganske almindelig Historie .
(Stemmer sin Strængeleg og synger:)

„Det banker paa Skønjomfrus Dør
ved Nattetid o hør, o hør,
hvem staar vel dèr for Ruden ?
Hun lukker Vindvet smaat paa Klem :
„Hvo du end er, saa sig det frem ! "
Men intet Svar foruden
de Nattevindes Tuden.

Det banker paa med iskold Kno
ved Nattetid — din Nattero
den vender ej tilbage.
Du kaster dig paa Lejet træt :
Skønjomfru , staa kun op og let
saa tyst, som du kan tage
alt paa din Vindus-Knage.

Med tangsnoet Haar, med havvaad Kind
ved Nattetid han kigger ind ,
ind i det Jomfrukammer.
„ Og er det dig, skøn Havmand kaad,
jeg tørrer dig din Kind for Graad
og gaar, hvorfra du stammer ,
til Havet uden Jammer. "

Saa slog han da en iskold Arm
ved Nattetid om Jomfrubarm ;
det gik mod Dybets Sale .
Hans Latter over Bølgen klang.
Og Takten til den Havmands Sang
slog Fisken med sin Hale
den kunde ikke tale!