De vare elleve Svende, 
Som vilde til Jomfruen bejle; 
De rejste sig aarle og kæmmede sig 
Og klippede Skæg og Negle. 
"Ho ho! Saa rider vi ud 
At fæste os Pigen til Brud!" 
Men Pigen hun lo, der det Tog hun saa: 
"Ja saddle kan alle, men ride kan faa!"

De vare elleve Svende 
Som taled om Hjerternes Vunde; 
De vifted og svansed og nejede sig 
Og snakked med samtlige Munde. 
"Nej, en ad Gangen jeg be'er, 
Jeg ta'er dog kuns en, ikke fler!" 
Og saa gik de samtlige Munde istaa; 
"Saa lige det er ej en Jomfru at faa."

De vare elleve Svende, 
De stod der og bed deres Negle; 
Den yngste han traadte til Jomfruen hen: 
"Nuvel, jeg kommer her for at bejle!" 
Saa drog han af Skeden sin Kniv 
Og satte den mod hendes Liv; 
Men Pigen hun lo, der den Bejlen hun saa: 
"Ja, ham vil jeg have, ham kan jeg forstaa!"