[Tit]1 er jeg glad, og vil dog gjerne græde;
Thi intet Hjerte deler heelt min Glæde.
Tit er jeg sorrigfuld, og maa dog lee,
At Ingen skal den bange Taare see.
 
Tit elsker jeg, og vil dog gjerne sukke;
Thi Hjertet maa sig taust og strængt tillukke.
Tit harmes jeg, og dog jeg smile maa;
Thi det er Daarer, som jeg harmes paa.
 
Tit er jeg varm, og isner i min Varme;
Thi Verden favner mig med frosne Arme,
Tit er jeg kold, og [sveder]2 dog derved;
Thi [mangen Dont er uden]3 Kjærlighed.
 
Tit taler jeg, og vil dog gjerne tie,
Hvor Ordet ei maa Tanken oppebie.
Tit er jeg stum, og ønsker Tordenrøst,
For at udtømme det beklemte Bryst.
 
O! du, som eene dele kan min Glæde,
Du, ved hvis Barm jeg torde frit udgræde,
[O! Pige, hvis du kjendte, elsked mig]4,
Jeg kunde være som jeg er -- hos dig.

About the headline (FAQ)

View original text (without footnotes)

Note: Beneath the poem's title are the words "(Efter det Svenske)", "After the Swedish". According to a note in H. Schwanenflügel's Ingemanns liv og digtning ("Dette lille Digt er ikke, "efter det Svenske", hvilket var tilføiet i første Udgave, som et Slags Maske før den i Digtet udtalte subjective Stemning."), the poem is not in fact from the Swedish; the indication is meant to set the mood only. There is also an epigraph, as follows:

La bienséance est la moindre de toutes
les loix & la plus suivie.
   -- Rochefoucauld.

¹ Nielsen: "Tidt"
² Nielsen: "rødmer"
³ Nielsen: "Verden slukker ej min"
⁴ Nielsen: "O, hvis du kjendte, hvis du elsked mig"

Text Authorship:

• by Bernhardt Severin Ingemann (1789 - 1862), "Bekjendelser" [author's text checked 1 time against a primary source]

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive):

• by Carl Nielsen (1865 - 1931), no title, FS. 78 no. 28, published 1917 [ voice and piano ], from En Snes danske Viser (1917), no. 28, Leipzig & København, Wilhelm Hansen [sung text checked 1 time]

Available translations, adaptations or excerpts, and transliterations (if applicable):

• FRE French (Français) (Pierre Mathé) , "Confessions", copyright © 2012, (re)printed on this website with kind permission

Researcher for this page: Ferdinando Albeggiani

This text was added to the website: 2011-05-13
Line count: 20
Word count: 156

    La bienséance est la moindre de toutes 
    les loix & la plus suivie. 
          François, duc de La Rochefoucauld. 

Souvent, je suis heureux et pourtant j'ai envie de pleurer ;
Car il n'y a pas de cœur pour partager tout mon bonheur.
Souvent, je suis triste, et pourtant je dois rire,
Car personne ne doit voir mes larmes d'angoisse.

Souvent j'aime, et pourtant j'aimerais bien soupirer ;
Car il faut que le cœur soit discret et bien fermé.
Souvent je suis fâché, et pourtant il me faut sourire,
Car c'est après les fous que je me fâche.

Souvent j'ai chaud, et dans cette chaleur, je gèle ;
Car le monde m'étreint dans ses bras glacés,
Souvent j'ai froid, et pourtant je transpire ;
Car bien des besognes manquent d'amour.

Souvent je parle, et devrais me taire
Quand les mots ne peuvent attendre la pensée.
Souvent je suis muet, et souhaiterais avoir une voix de stentor,
Pour crier l'oppression de ma poitrine.

Ô toi qui seule peux partager mon bonheur,
Toi, sur le sein de qui j'ose épancher mon chagrin,
Ô, jeune fille, si tu me connaissais, si tu m'aimais,
Je pourrais être comme je suis, avec toi.