Tre sange , opus 17

Dit fet gjev vængir til foten min.
Eg elskar lufta for anden din.
Der du gjekk fyre, eg etter finn;
d'er store dyrnar, der du gjekk inn.

Det dansar alt det, som du fekk sjaa.
D'er liv i steinen, du traadde paa.
I berg og skog er det liv, maa tru:
d'er so dei tala som eg og du.

Nu sidste reis mig forestaar.
—  Sing, sailor, oh! 
Afsted til himlen farten gaar. 
—  Sing, sailor, oh! 
Snart rinder ud det sidste glas. 
—  Sing, sailor, oh! 
Se nøje efter dit kompas! 
—  Sing, sailor, oh! 

Med strande af demant og guld 
—  Sing, sailor, oh! 
er himlens hav af øer fuldt. 
—  Sing, sailor, oh! 
Det er de stjerner, klare, smaa, 
—  Sing, sailor, oh! 
som du paa nattevagten saa. 
—  Sing, sailor, oh! 

Frisk an da, modig til lad staa,
—  Sing, sailor, oh! 
igjennem sky op i det blaa 
—  Sing, sailor, oh! 
Frygt ei for djævelens korsar! 
—  Sing, sailor, oh! 
Du gaar ham ganske sikkert klar. 
—  Sing, sailor, oh! 

Du møder viv, du møder ven, 
—  Sing, sailor, oh! 
du møder dine børn igjen. 
—  Sing, sailor, oh! 
Da bryder større glæde løs, 
—  Sing, sailor, oh! 
end naar du her kom hjem frasjøs. 
—  Sing, sailor, oh! 

Jeg gaar i de zarteste Vaarlængslers Følge,
  Og se, hvor jeg gaar,
der risler det Vande, der lysner det Buske,
  som regntunge staar.
Jeg gaar i en Verden af drømme og Kvad,
en anende Verden, der lytter i Halvdrømme,
    aa, saa glad.
    Min Sjæl er et ny-
    sprunget Blad.

Min Sjæl er som Busken, der regntung har bøiet 
  sig ydmygt mod Jord,
min Sjæl er som Draaben, der blinker i Øiet
  taknemmelig -- stor,
der speiler sig Buske, der speiler sig Trær,
men lysere, skjærere, speiler sig finere, 
    end de er.
    Der speiler du dig,
    min Hjertenskjær!

Du speiler dit Billed og smiler vemodigt,
  min Hjertenskjær,
og mindes forundret vor Kjærligheds Vinter,
  der synes saa nær.
Det funkler som Taarer af Blomsternes Blik,
det suser i Luften: En rislende, mumlende,
    øm Musik,
    Snart springer du ud
    som min Brud.

Aa ja, jeg er glad, jeg er gjenfødt som Fuglen,
  der pipper bag Blad,
og gjennem min Sjæl gaar en anende Verden 
  af Drømme og Kvad.
Aa ja, jeg er glad! -- Hvad jeg elskede før,
det smiler mig til bag et skjælvende, bolgende
    Taareslør.
    Min Vinter er fjærn,
    min Vaar er nær.