Eg gjekk meg upp på sæterli til jenta mi, til jenta mi. Ho va’kje bli, ho sa til meg: kva vil du her? Du fær meg aldrig i verden lell, fyr gauken gjele paa Haukelifjell, og det gjere han aldri, aldri. Men daa det lei til laurdagskvell eg la iveg, og gjekk dit lell. Den veg varbratt, eg gjekk og datt, kom ’kje fram fyr langt paa nat. På hella sa tein katt og mol, men ingen gauk i li-i gol; her gjele han aldri, aldri. Men daa hu saag eg kom dit daa, hu blei så gla og svara: ja! «Eg blei so fjaag, eg saag, du kom, du ska faa rom! Ho Margit sa at jonsok-kvæll hev gauken gale paa Haukelifjell, og ho lyge aldri, aldri!»
Romancer og Sange , opus 10
by Johannes Haarklou (1847 - 1925)
1. Haukeligauken
Language: Norwegian (Bokmål)
Text Authorship:
- by Peter Marcus Gjøe Rosenkrantz Johnsen (1857 - 1929), written c1892
Go to the general single-text view
2. Te kjærasten min
Language: Norwegian (Bokmål)
Naar eg vakna um morgonen tile, ette Kvile som tryggt og so traust Naar ho renn, so da brenn og da brile, dan soli dar burte i aust, Då sprett eg ut or sengi so kvik og so gla, Daa er dan fyrste tanken eg i hugen monne ha: At du, ja at du er kjærasten min! At eg, ja at eg er kjærasten din! At du, du er min! at eg, eg er din! At eg, eg er din! Og du, du er min! Gud signe no deg, du kjærasten min, du kjærasten min! Naar um kvelden seg solauga skunda se aa blunda der vest uti sjo, På dan ti, daa i li og lunda da seg tagna mot notti te ro Daa gjeng eg meg aa kvile so trøyt, men so gla, Daa er dan seinste tanken eg i hugen munne ha: At du, ja at du er kjærasten min! At eg, ja at eg er kjærasten din! At du, du er min! og eg, eg er din! At eg, eg er din, og du, du er min! Gud signe no deg, du kjærasten min, du kjærasten min!
2. Hel mig mine strenge
Language: Norwegian (Bokmål)
Og ei er jeg mere blandt menneskens børn, for hulket er hver tanke ud af sinde. Og aldrig skal jeg mere får skue vårens lys, for jeg har grædt mig øinene så blinde. Og ei er jeg mere blandt menneskens børn, og død er både sommeren og solen. for nu er jeg bare en ussel violin med sønderrevne strenge over stolen. Ho, hei hillemænd. ho, hei spillemænd ! se, min fiol er rusten, se, min kvint er brusten ! Ho, hei spillemænd, hel mig mine strenge ! Ho, hei hillemænd, ho, hei spillemænd ! Inde i brystet det rykker, noget er sprængt istykker. Ho, hei spillemænd, hel mig mine strenge !
Text Authorship:
- by Vilhelm Krag (1871 - 1933), "Hel mig mine strenge", appears in Digte, in Galmandssange, no. 4, first published 1891
See other settings of this text.