Jeg danser og drejer på min lire så fro, og min lådne ven går på fire og på to; men ej kan jeg glemme de bjerge derhjemme og køerne, som kendte min stemme. Og tit må jeg holde mit øje på klem, at ikke jeg skal synge mig tårerne frem; thi hvor kan jeg smile, og hvor kan jeg hvile, når jeg tænker på de tusinde mile! O, vinder jeg tilbage bag bjergene blå, hvor sødt, hvor sødt skal jeg sove på strå, og juble og tralle; — men skulle det falde, Gud ved om jeg så finder dem alle!
1. Savoyarddrengens Sang [sung text not yet checked]
Language: Danish (Dansk)
Text Authorship:
- by Christian Richardt (1831 - 1892)
See other settings of this text.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]2. Fuglekvidder [sung text not yet checked]
Language: Danish (Dansk)
Kvivit, Kvivit! I Bøgenes Skygge vi Smaafugle bygge og kvidre saa glad; med Sol er vi oppe, med Solen vi hoppe fra Blad og til Blad; og trøstig vi synge, mens Vindene gynge vor luftige Stad. Kvivit, Kvivit! o kom Du, som vanker i sorgfulde Tanker vor Glæde saa nær! Og bort skal vi sjunge det Mørke, det Tunge, og Sukkenes Hær! forsøde din Slummer og løfte din Kummer, saa smaa som vi er. Kvivit, Kvivit! Ja, er Du bedrøvet, saa kom under Løvet og luk ej dit Bryst! Thi Skoven har Hjerte for Menneskers Smerte! og Skoven har Trøst! Den kvæger og svaler, og dulmende taler Smaafuglenes Røst.
Text Authorship:
- by Christian Richardt (1831 - 1892), "Fuglekvidder"
See other settings of this text.
Confirmed with Christian Richardt, Samlede Digte, Gyldendalske Boghandels Forlag, Kbh., 1895, 1. del, pages 38–39.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
3. Söndagmorgen [sung text not yet checked]
Language: Danish (Dansk)
Klokken ringer til Kirke, og Gjøgen ringer tilskovs, her som hist er livsaligt at være; Skoven og Kirken har Svalhed beggeto, og hvælve sig begge til Guds Ære. Svalen bygger Rede mod Kirkens stille Tag, men kvidrer over Marker og Enge; som den vil jeg hælde mit Hoved til Guds Hus, men derude vil jeg slaa mine Strenge.
Text Authorship:
- by Christian Richardt (1831 - 1892), "Søndagmorgen"
See other settings of this text.
Modernized spelling (from the Elling score):Klokken ringer til kirke og gjøken ringer til skovs, her som hist er livsaligt at være; skoven og kirken har svalhet begge to, og hvelve seg begge Gud til ære. Svalen bygger rede mot kirkens stille tak, men kvitrer over marker og enge; som den vil jeg helle mitt hoved til Guds hus, men derute vil jeg slå mine strenge.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
4. Hjemvee [sung text not yet checked]
Language: Danish (Dansk)
Aftenvind, med dine svale, vædesvangre, friske Pust, naar igjen fra Sarons Dale hjem Du vender, sødt berust, tag en Hilsen med i Følge over Middelhavets Bølge! Dejligt er der vist derhjemme; nu er Vaarens Under skeet, nu har Skoven faaet Stemme, nu er Blomstersengen redt! Mon endnu en Anemone blaaner under Bøgens Krone? Her er Sletterne forbrændte, her er ingen løvrig Hal; Blomster vel, men ej de kjendte, ingen duftende Konval! Syner, underfulde, skjønne! Kupler! ak, men ej de grønne! Stjerner, hulde Trøsterinder, Venner i det fjerne Land! Samme Straalekrans I binder her som over Danmarks Strand! Samme Billedskrift I tegne, den, at Gud er allevegne. Derfor under Østens Palme, paa Judæas Tempelgrund, synger jeg den samme Psalme, som jeg sang ved Øresund; nynner den med eensom Stemme, men saa varmt som ej derhjemme. Hjemvee drev mig jo herover fra det fjerne Moderhjem Hjemvee efter Jordans Vover, Zions Høj og Bethlehem! Tør jeg her saa sønligt sørge, og om Bøgelunden spørge? Sønligt, sønligt vil jeg sørge, men som den fortabte Søn! og om Faderhuset spørge, som jeg har forbrudt iløn, det, hvis Glans kan Taarer tørre, det som end har aabne Dørre, naar jeg banker med en Bøn.
Text Authorship:
- by Christian Richardt (1831 - 1892), "Hjemvee"
Go to the general single-text view
Confirmed with Christian Richardt, Samlede Digte, Gyldendalske Boghandels Forlag, Kbh., 1895, 1. del, pages 80–82.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
5. Til Solen [sung text not yet checked]
Language: Danish (Dansk)
Vær hilset høie Sommersol, Du stærke, rige, milde! Nu knæle for din Kongestol De Vinterstorme vilde! Sneekongens blanke Brynje brast, Ham ramte dine Landsekast, Den hvide Flok blev bange: Saa Fuglen i den grønne Lund, Og Bølgen fra det dybe Sund Kan sjunge Seierssange. Ja hilset være Du, hvis Arm Strøer Guld til alle Sider, Saatidt din kongelige Karm Mod Vesterhvalvet glider; Hvad Verden kalder slet og godt, Hvad Verden kalder stort og smaat, Vil Drotten ikke dømme: Men Fiskerbaad og Kongestad Og Rosenbusk og Neldeblad Faae lige gyldne Sømme!
Text Authorship:
- by Christian Richardt (1831 - 1892), "Til Solen", appears in Smaadigte
Go to the general single-text view
Confirmed with Chr. Richardt, Smaadigte, Gyldendalske Boghandling, Kbh., 1861, pages 82–83.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
Total word count: 555