Fynsk Forår - Lyrisk Humoreske for Soli, Kor og Orkester

Choir:
 Som en græsgrøn plet, når sneen må tø,
 som et åkandeblad på den dybe sø
 ligger den vårlige fynske ø.
 Nu blomstrer det knortede æbletræ
 bag bakker, der rundes som pigeknæ,
 og breder sit flor over folk og fæ.
 I haver, hvor isnende snefnug sprang,
 de rejser den strittende humlestang,
 at humlen kan vokse sig svaj og lang.
 Og alle folk synes, at dagen er sød
 fra morgenens grå og til aftenrød -
 og de mimrer ved tanken om boghvedegrød.

Soprano:
 Å se, nu kommer våren,
 til haven og til gården,
 og luften er så tynd og klar,
 og uden lue går vor far,
 og mange tanker hjertet får,
 som ingen moders sjæl forstår.

 Og mis går ud i solen,
 før lå den lunt på kjolen
 og leged' med vor mors garn,
 mens blæsten peb som vrantent barn,
 og bedstefar i ovnens krog
 mildt grunded over bibelsprog.

 Å se, nu kommer våren
 til alle her på gården,
 og stuen er så tam og trang,
 og hjertet løber fuldt af sang,
 så det er ved at sprænges,
 - er det, fordi det længes?

Tenor:
 Den milde dag er lys og lang
 og fuld af sol og fuglesang,
 og alt er såmænd ganske godt,
 når blot, når blot, når blot...
 når blot vor nabos Ilsebil
 vil det, som jeg så gerne vil,
 vil lægge kinden mod min kind
 med samme varme sind.

 Vil række mig sin lille hånd
 med samme redebonne ånd,
 vil lukke øjet som til blund
 og give mig sin mund.
 Ja, dagen den er lys og lang,
 og der er nok af fuglesang,
 men jeg er bange, Ilsebil
 vil ikke det, jeg vil...

 Bag hækken kommer Ilsebil,
 - mon det er mig, hun smiler til,
 hun bærer mælk i klinket fad
 og giver katten mad.
 Å se, nu smiler hun igen,
 min Ilsebil, min egen ven -
 det er, som selve solens skin
 faldt i mit hjerte ind.

Baritone:
 Der har vi den aldrende sol igen,
 velkommen til gården, du gode ven!
 Du kommer med blæst, du kommer med støv,
 du ånder på knoppen, så bliver den løv.
 Nu kommer du ikke med uro mer
 mit hjerte er roligt, hvad end der sker;
 det er som et lukket og øde hus,
 når foråret kommer med sus og brus.

Male choir (Mandskor):
 Til dansen går pigerne arm i arm,
 den ene er hed og den anden er varm.
 De unge, de klapper med blide dask,
 de gamle, de laver sig tit en krabask.

Tenor:
 Jeg tænder min pibe i aftenfred,
 når solen er sunken i Vesterled.

Baritone:
 Og månen jeg ser gennem vinglassets bund -
 for piben og glasset - de deler min mund.

Baritone:
Nu kysser solen mit øjelåg,
og luften syder som vand i kog,
jeg ånder fugtige markers lugt,
nu er vist alting kulørt og smukt.
Jeg famler frem med forsigtig fod,
for ej at snuble mod sten og rod.
Jeg hører lyde så langvejs fra:
en ko, der brøler i degnens ma.

I lommen har jeg min klarinet,
min bedste trøster, når jeg har grædt,
den gemmer viser i hobetal
bag kolde klapper af glat metal.
Og småbørn danser, hvorhen jeg går,
med varme kinder og silkehår;
små hænder søger min gamle hånd,
det er, som rørte jeg vårens ånd.

Choir - Drengene (The boys):
Nu vil vi ud og lege,
her er min nye top,
den kan sig rigtig dreje
og gøre rejehop.

Pigerne (The girls):
Og vi vil binde kranse
af bukkar og viol
og med hinanden danse
i vårens milde sol.

En lille pige (A little girl):
Hør, Hans, hvis du vil lege,
så kan vi hjælpes ad,
så har jeg i min lomme
to stykker sukkermad.

En af drengene (One of the boys):
Ja, Hans, hvis du vil lege
med pigebørn i flæng,
og danse med og neje,
er du en tøsedreng!

Alle drengene og pigerne (All the boys and girls):
Nu vil vi ud og lege,
og vi vil hjælpes ad,
og vi vil binde kranse
og spise sukkermad.
Nu vil vi ud og lege.

Mandskor (Male choir):
Så sætter vi piben i ovnens krog
og lukker den skindklædte bibelbog.
Det er den velsignede forårstid,
og gigten er bleven lidt mere blid.

Vi tager hinanden i trofast hånd,
hver finger er krum som en krøget vånd;
så vandrer vi sammen i sol og vind,
der luner det kuldskære, gamle skind.

Men når vi har rokket en lille tur,
så længes vi efter en lille lur,
for gammelfolk hælder mod støvet ned
og længes mod hvilen i evighed.

Kor:
Kom her, fiol og klarinet,
vort vinterhjerte hungrer,
og spil os op en himmelspræt,
så hele øen gungrer.
Hver ta'r sin hjertenskær ved hånd,
nu vil vi alle danse.
Vi går i vårens ledebånd,
og intet kan os standse.

Tenor:
Og har du ingen hjertenskær,
så kan du få Sofie;
hun er vel nok en bitte svær,

Baritone:
men en forstandig pige.

Kor:
Vi sætter blomster i vor hat
og løser op for frakken.
Kom, giv mig så det kys, min skat,
foruden vid're snakken.
Vi danser forårsdagen hen
og glemmer vint'rens plage.

Soli:
Se - æbleblomster drysser over vejen.

Kor:
Natten er vor egen.

Kor:
Kom her, fiol og klarinet...