Fire Sange med Piano accompagnement

Min majdags brud,
min majdags brud!
nu springer ranunkelens blomster ud,
de nejer for solen i gyldenskrud,
mens majgræsset svinger sin landse.
Og blomsterblus tændes i tusental
og lyser i jorderigs dansesal,
hvor snart også du skal danse.

Min majdags brud,
min majdags brud !
jeg selv er ranunklen, som nu springer ud,
nu eier jeg lidelsens adelsskrud
på vei gjennem livets lande.
Af alle de sorgens tårer, som randt,
sprang sangenes blomster, jeg knælende bandt
omkring din velsignede pande.

Havde du Hjerte, som du har Öine kjække Forflöine
Havde du Glöden som Glansen du har;
Vist, om saa var,
du var den kjæreste, stolteste, skjæreste,
du var det deiligste, jorden bar.
Giv mig til Svar de varmeste Blikke.
Tror dig dog ikke.

Hjerte du mangler; men ængste dig ei!
Nöisom er jeg.
Blir dog den kjæreste, stolteste, skjæreste,
lar mig saa gjerne bestikke af dig.

Jeg havde begravet min elskov
histude ved vestens hav.
Og tidlig og silde så sad jeg hos min skatt 
og våged og vugged. Og så voksed der en nat
en lilje frem fra hendes grav.

Og der falder nat over vesten hav,
og det blir så stilt under himlens telt.
Da synger min sjæl, og da nynner mit blod,
da synker jeg bedøvet i andagt for din fod
og kysser dig, liljehvide jomfru!

Hei, spillemænd, op med en lystig danse,
lad buen gå rapt over strenge.
Så danse vi ud i den duftende kveld
vidt ud over alle enge.

Hei, spillemænd, op med en lystig dans,
så frem med jer, gutter og jenter!
Og jeg skal gå først, for iaften jeg ved,
at ikke på mig hun venter.

Og så skal vi danse den lange nat,
for hun favnes nu af en anden.
Og bring mig så hidhen en sølvtung pokal
og fyld den med vin til randen.

Jeg drikker din skål, du min hjertenskjær,
mens nattågen drar over enge,
og dansen går vild i den duftende kveld
til toner fra alle strenge.