Ulvens Søn

Der staar en Purle ved Vejens Sving,
en Egeknast saa Forkrampet;
den Stakkel fik aldrig sin Marv i Ring,
og aldrig den blev til nogenting,
fordi den for tidlig blev trampet.
   For vi træder hverandre i Dyndet ned.

Ja Livets lovende Førsteknop
den ødtes grumt for de fleste;
thi raged ogsaa en enkelt op
med Jærn i Veddet, med Frugt i Top,
det blev dog kun Purl det meste.
   For vi træder hverandre i Dyndet ned.

 ... 

Det Barn, som vaagner af drømfyldt Blund,
den hele Sol vil han kræve;
men lad ham først kjæmpe en Livsens Stund,
da vil for at vinde en Straale kun
hans tryglende Læber bæve.
   For vi træder hverandre i Dyndet ned.

Raabet stiger i Morg'nens Skjær:
Kommer I snart!
jager som Blæst om Sig og Kjær,
hvisker ved Ruden, hvor Pilen læ'r:
Kommer I snart, I Husmænd!

Tiden ruller med store Ting;
- kommer I snart! -
tungt dog drejer dens Hjul omkring;
I kan øge dets træge Sving;
- kommer I snart, I Husmænd!

Aaget bøjed jer Far og Mor
- kommer I snart! -
knuger jer selv, jert Barn, jer Bror,
venter paa Vuggens spæde Nor
- kommer I snart, I Husmænd!

Landet lyser af Korn og Kvæg
- kommer I snart! -
Eders Kvinde bag klinet Væg
malker Geden med striden Skæg
- kommer I snart, I Husmænd!

Dovne sugede Jordens Marv,
- kommer I snart! -
Tusind Tønder til Taabers Tarv!
Hvad de vraged, blev eders Arv;
- kommer I snart, I Husmænd!

Neg I sanked til andres Lad
- kommer I snart! -
søbed som Tak for Svedens Bad
Trællens Æde af Hundens Fad
- kommer I snart, I Husmænd!

Staa ej bundne jer Bødler bi!
- kommer I snart! -
grib jer Spade og hug jer fri!
I er tusind, hvor de er ti!
- kommer I snart, I Husmænd!