Klokken ringer til Kirke, og Gjøgen ringer tilskovs, 
her som hist er livsaligt at være; 
Skoven og Kirken har Svalhed beggeto, 
og hvælve sig begge til Guds Ære. 

Svalen bygger Rede mod Kirkens stille Tag, 
men kvidrer over Marker og Enge; 
som den vil jeg hælde mit Hoved til Guds Hus, 
men derude vil jeg slaa mine Strenge.