Det vifter koldt og skumrer,
og Aft'nens gyldne Blink forgaae.
Alt Granekollen slumrer
i lukket Telt af Taager graa.
Men høit paa Sætervang
vi holde Tørn mod Nat og Veir,
og vaage trygt med Blus og Sang,
og slaae vor Leir.

Snart synker Alt i Taage,
og Mulmet hindrer hvert et Trin;
i Bjergets Drømmekroge
da kogles let en Vandrer ind.
I Høst for sidste Gang —
du vilde Hei, du dunkle Fjeld
vi sige Jer med Blus og Sang,
Farvel, Farvel!