Og juniregnen pusler over æbleblomsters sne,
Og der er intet menneske paa veien mer at se,
Og natten er vidunderlig stille.

Nei, intet skal forstyrre dig, min elskede, inat.
Og derfor galer ikke gjøgen ifra krat,
Og derfor bruser fossen fjernt og sagte.

Jeg skjælver, naar jeg tenker paa, at du har mig kjær,
Jeg skjælver, naar jeg tenker paa, at var du ikke her,
Da havde jeg livet ikke levet.