Synden, døden, søstre to,
satt tilsammen i morgenrøden.
Gift deg, søster, så får jeg bo
i ditt hus, sagde døden.

Synden holdt bryllop, døden lo,
dansende om dem på bryllopsdagen;
natten kom, hun brudgommen tok,
og bar bort i laken.

Synden våkned alene, græt.
Døden satt over i morgenrøden:
den du elsker, jeg elsker med;
han er her, sagde døden.