Fagre dal, lyse sommer!
Her er marken fuld af blommer,
fjorden bringer køling her.
Liv og duft til lunden vinke,
i hvis grønne hvælving blinke
stråleglimt som stjerners hær.

Fandt jeg dig skjult herinde,
du mit hjertes tryllerinde,
da blev dagen dobbelt smuk.
Og da ville birkens grene,
ei, som nu, mens jeg er ene,
hviske i mit ly med suk.

Blomsterduft, liflig sommer,
vift, som mildt fra bølgen kommer,
gyde længsel i min hu.
Ak, thi af et dunkelt fjerne
er du skjult, min sol og stjerne.
I min drøm kunskinner du.