by Christian Winther (1796 - 1876)
Når Bølgen langsomt vugger See original
Language: Danish (Dansk)
Naar Bølgen langsomt vugger Sig mod den grønne Strand; Naar Solens Ansigt dukker Ned bag det fjerne Land; Naar gjennem Lunden bæver Den lune Aftenvind, -- Er det min Aand, der svæver Og kysser paa din Kind. Hvad Kildens Vover spille, Er som min Stemmes Klang; I Morgenlærkens Trille Du ane skal min Sang; Fra Caprifoliens Ranke, Der aander sød og varm, Ømtsmigrende min Tanke Sig trænger til din Barm. Den Orm, som Foden træder, Besjælede jeg nys; Den Frugt, som Læbe væder, Er smeltet ved mit Kys; Den Bi, der om dig surrer, Bær Sødme fra mit Bryst; Skovduen hist, som kurrer, Har lært det af min Røst. Thi det mig mon forlene Den Gud, som mig har kaldt, I Løndom at forene Mig med Naturens Alt. Hvorhen dit Blik du skikker, Et Vink du fra mig faaer, -- Og du er aldrig sikker, Ihvor du gaaer og staaer!
Composition:
- Set to music by Agathe Ursula Backer-Grøndahl (1847 - 1907), "Når Bølgen langsomt vugger", op. 2 (Fem Sange) no. 2 (1871), published 1873 [ voice and piano ]
Text Authorship:
- by Christian Winther (1796 - 1876), "Naar Bølgen langsomt vugger", appears in Lyriske Digte, in Da jeg var ung, no. 57
Go to the general single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
This text was added to the website: 2009-06-21
Line count: 32
Word count: 148