Og det var sig en liden gut,
liden gut,
vilde han vandre i verden ud,
verden ud.

Vandred han baade i dg og aar,
dag og aar,
sindet og foden blev syg og saar,
syg og saar.

Vandred han viden om al den jord,
al den jord,
verden der ude er kold og stor,
kold og stor.

Verden der ude er kold og stor,
nu vil jeg atter hjem til mor,
nu vil jeg atter hjem til mor,
hjem til mor.

Gutten han vandred saa sorrigfuld,
sorrig fuld,
da han kom hjem, laa hans mor i muld,
mor i muld.