Den store, grønne Slette den har sit eget Sprog,
den taler os til rette, og den er øm og klog.

Den taler mildt om Grøde af rig Sørgmodig hed,
den hvisker om de Døde som fik i Døden Fred.

Den store, grønne Slette i Aftensol forgyldt,
med Taarer milde, lette, har den dit Øje fyldt.