Skjær er din hud, min lyslette brud,
skjærere dine tanker
ind i mit sind sig ranker,
bøier sig blyge som sneklokkers krans
ind i min sans.

Rigt som en vaar, du deilige, saar
sol paa den vei, jeg vanker.
Ved du, saa tidt jeg sanker sol i mit sind,
blir der sang i min hu:
sangen er du.